Ranee's - Blågårds Plads 10 - 2200 København N - Tlf: 3536 8505

Om Ranee's

Jeg hedder Ranee Udtumthisarn, og jeg elsker at lave mad.

Jeg blev født i 1971 og voksede op i en lille landsby, Ban Phak Yam, i Esan-regionen ved Mekong-deltaet i det nordøstlige Thailand. Det var langt ude på landet, langt væk fra, hvor turisterne kommer, og jeg var omgivet af smukke bjerge, store vidder og underskøn natur.

I min familie spiste vi altid, hvad vi selv dyrkede, fangede i floden eller kunne finde i junglen. Vi var seks søskende. Da jeg var lille, tog jeg nogle gange på fisketur sammen med min far i flere måneder ad gangen. Undervejs solgte vi vores fangst de steder, vi nu var kommet til. Når jeg var i landsbyen, gik jeg i skole, arbejdede i marken og passede vores vandbøfler.

Det var min mor, der lærte mig at lave mad, så mine retter er stærkt inspireret af Nordøstthailand. Men jeg holder også meget af det italienske og franske køkken og kan sagtens finde på at bruge artiskokker i en ret — og det er bestemt ikke særlig thailandsk. Desuden elsker jeg flæskesteg. Det har jeg gjort, siden jeg kom til Danmark, da jeg var 22 år. Vi serverer dog ikke flæskesteg på Ranee's.

Ranee hos Masterchef Ranee hos Masterchef Ranee hos Masterchef Ranee hos Masterchef Ranee hos Masterchef

Ranee hos Masterchef Danmark - Episode 3 - Sæson 1 (d. 25/04-2012 kl. 20.00)


Råvarer

Det betyder meget for mig, at jeg arbejder med de allerbedste råvarer. Derfor bestiller jeg grøntsager og urter direkte i Thailand, og to gange om ugen får jeg fløjet bananblomst, citrongræs, shapu-blade, tamarind-blade og holy basilikum etc. ind med Thai Airways. Jeg bryder mig ikke om frostvarer og holder mig til den bedste og mest friske fisk — eksempelvis sashimi-tuna, kingfish og whitefish, som normalt bruges til sushi.

Restauranten

Ranee's er min første restaurant. Vi har ledt efter en god lokalitet i to år, og så dukkede Blågårds Plads op i foråret 2007. De tre farver, som løber rundt på restaurantens vægge, er det tibetanske flags farver. De stammer fra restaurant Tibet, der lå her før. Vi har holdt fast i det tibetanske flag, fordi vi synes, at det er flot og bevaringsværdigt. På væggene har vi en lille samling af samtidskunst. Den udvider vi hen ad vejen.

Drikkevarer

Alt, hvad vi har på vinkortet, er økologisk eller biodynamisk. Vi har økologisk saft og juice fra Antons, økologiske øl og sodavand fra ÿrbæk og økologisk øl fra Thisted Bryggeri. Og så har vi kunstnergruppen Superflex' open source-øl Free Beer Version 3.0 på kortet. Kaffen er friskristet ugentligt fra Riccos, og teen er jasmin og oolong fra A.C. Perch's Thehandel.

Navnet

Ranee er egentlig et indisk navn og betyder dronning på hindi. Det fandt mine forældre først senere ud af. De gav mig navnet, fordi de så mange indiske film i starten af 70'erne.

Anmeldelser

POLITIKEN's Adam Price har besøgt Ranee's: "Hjemme hos Ranee satser man på hjemmelavet kvalitet. Ranee's satser på hjemmelavet kvalitet, flyfriske råvarer - og frikadellefars, som thaimor rørte den."
Læs hele anmeldelsen...

AOK (Alt om København) beretter om de spændende elementer, der adskilder Ranee's fra andre thai-restauranter i København. Læs anmeldelse...

Citadel synes også at Ranee's er et charmerende sted. Læs anmeldelsen...

Read what The Copenhagen Post (presenting the Danish news in English) experienced at Blågårds Plads. Read the review...

The Guardian's Andy Turner recommended to work up an appetite of good Thai food at Ranee's. Read the whole review...

Restaurant Ranee's is recommended in CPH:Africa 2011 "Great for authentic Thai dishes." Read the review...

Berlingske anbefaler Ranees softshell crab mangosalat og thaiurter. Læs hele artiklen...

Magasinet KBH skriver om Ranees restaurant og hendes liv i Thailand og København. Læs hele artiklen...

Børsen skriver om Ranee's: Autentisk thaimad i København. Læs hele artiklen...

The Copenhagen Report blog described the tastiness of Pad Thai and the mouth watering starter 'Miang Kam'. Read the whole article.

Read what Trip Advisor commmunity reviewed Ranee's. Read the review...

Eater lists Ranees among the best Copenhagen restaurants.